Baggrund

Mediefag fra Mediehøjskolen
PD i æstetik og billedkunst
Læreruddannelse
Langelands kunsthøjskole

Om værkerne

I kunst behøver man ikke nødvendigvis tage billedtekster for pålydende, men i Rikke Hyldahls eksempel giver det god mening. ”Jordeksplosion” viser, at hun er inspireret af naturen, af verden derude, men også, at hun ikke er tilfreds med at lave landskabsbilleder, hvor alt indordner sig stille og roligt og harmonisk. I tuschtegningen ser vi motivet, en by på en bakketop og et træ, eksplodere i en voldsom energiudladning og fare elliptisk og asymmetrisk op mod himmelsfæren, knopskydende sig i alle retninger. I ”Kaotisk paradis” er den naturalistiske landskabsskildring helt forladt til fordel for et virvar af dynamiske linjeføringer, der kan minde om strømhvirvler eller en tornado i fuld udfoldelse. Kompositionernes dynamik og fint sammenvævede net af farveflader og konturer afslører en kunstner, der ser naturen og den verden, den indgår i som en aldrig stoppende bevægelse. Et eldorado af visuelle synsindtryk, som kun ligger og venter på at blive opdaget af hendes umiddelbare begejstring og nysgerrighed. Det er derfor, hun kan se det frugtbare, det paradisiske i kaos. 

Rikke Hyldahls inspirationskilder ligger bevidst eller ubevidst hos de kunstnere, som har været interesserede i naturens iboende kraftkilder og måder at organisere sig på: Leonardo da Vinci med sin livslange fascination af strømhvirvler, barokkens svulmende kraftfulde loftsmalerier med dens mylder af sammenflettede personer,  Jugendstilens dyrkelse af organiske arabeskformer, og endelig af nutidens kunstnere, som genfortolker disse elementer i en ny og moderne retning. Gennem årene er der kommet stadigt mere energi i Rikke Hyldahls billeder. Så meget, at hun også kan finde på at forlade papirets eller lærredets todimensionale flade og begive sig ud over rammen i installationer, som kombinerer akrylmaleri, akvarel, tegning og collage.

På denne måde bliver diskussionen om figuration kontra abstraktion også irrelevant. Rikke Hyldahl er ikke interesseret i en fotografisk gengivelse af naturen, men i at skildre processerne bag den ydre verdens fænomener. Det er som om, hun fornemmer, at der bag de tilsyneladende statiske objekter skjuler sig en aldrig stoppende bevægelse på et såvel makroskopisk som mikroskopisk niveau. Masse er lig med energi, som Einstein opdagede. Og hvor mange kan nære en angst for de voldsomme og måske endda ukontrollable energiudladninger, føler Rikke Hyldahl sig tydeligvis fascineret og opstemt af denne atomernes og molekylernes evige dans. I modsætning til de mere traditionelle landskabsmalere nøjes hun heller ikke kun med at finde sine motiver i skov, eng og strand: Bylandskaber, design, graffiti, afskallede mure, legetøj, hvad som helst, der fanger Rikke Hyldahls altid observerende øje, kan komme til at indgå i frugtbare alliancer i det færdige kunstværk. Et kunstværk og kunstværker, som det er meget svært ikke at blive suget ind i og fascineret af.

 

 

Kunsthistoriker Tom Jørgensen